ERNÆRING ER EN MENNESKERET
”Ernæringsugen - rigtig ernæring nytter”
Uge 45: 3.-9. november 2025
Den nationale ernæringsuge løber af stablen i uge 45!
Ugen samler aktiviteter, der har til formål at styrke indsatsen mod sygdomsrelateret underernæring. Ernæringsugen udvikles i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Klinisk Ernæring og ONCA-Danmark, og den er knyttet til den internationale Malnutrition Awareness Week.
I DSKE uddeler vi 3 legater á op til 2.000 dkr. til aktiviteter og events, som finder sted i løbet af Ernæringsugen. Læs mere om legaterne og ansøgningsfristen under 'Legater'.
Vi vil her på hjemmesiden skabe skabe synlighed omkring de mange gode initiativer, der foregår rundt i landet under Ernæringsugen.
Den 15. maj 2025 afholder vi et online-introduktionsmøde, hvor I kan høre mere om Ernæringsugen og lade jer inspirere af sidste års legatmodtagere. Den 1. september 2025 afholder vi endnu et onlinemøde med mulighed for sparring om aktiviteter og legatansøgninger. Find link til møderne under 'Arrangementer'.
I kan også lade jer inspirere af nogle af de aktiviteter og initiativer, som fandt sted i Ernæringsugen 2024 og Ernæringsugen 2023 samt af vores inspirationskatalog samt præsentation og Menti-resultater fra vores online inspirationsmøde i 2024.
Så planlægger du/I et initiativ, som vi skal gøre opmærksom på her på siden, så send information til DSKE's webredaktør Marianne Boll Kristensen (maboki@rm.dk) senest den 24. oktober 2025.
Initiativerne behøver ikke være noget andre som sådan kan deltage i, men vi vil gerne kunne vise, inspirere og måle hvor mange og hvilke aktiviteter der finder sted.
Der er desuden oprettet en Facebookgruppe, hvor der kan deles idéer og inspiration.
Gruppen er for ernæringsfaglige i Danmark, der arbejder med ernæring i offentligt regi. Både ansatte på hospitaler og i kommuner -og sikkert også andre, kan få og dele gode ideer til at mindske sygdomsrelateret underernæring.
Vi opfordrer også til, at I i løbet af ugen deler jeres initiativer på de sociale medier under hashtagget #ernæringsugen
Ernæringsugens logo kan downloades fra Kost og Ernæringsforbundets hjemmeside.