Prisen kan tildeles et medlem af DSKE, som har gjort en forskel inden for behandling af sygdomsrelateret
underernæring. Kriterier, som indgår ved vurdering af indstillede kandidater:
Alle medlemmer af DSKE kan indstilles, og alle enkeltpersoner kan indstille kandidater. Indstillingen skal være begrundet og på højst 200 ord.
Kandidater kan indstilles til DSKEs bestyrelse ved kontakt til bestyrelsens sekretær (bestyrelse@dske.dk)
senest 20. januar i tildelingsåret.
DSKEs bestyrelse vælger modtageren af prisen blandt de modtagne indstillinger. Prisen tildeles ikke
aktuelle medlemmer af DSKEs bestyrelse.
Prisen uddeles ved Årsmødet for Klinisk Ernæring, hvor prismodtageren holder en prisforelæsning på ca. 20 minutter.
Jens Kondrup er en pioner inden for klinisk ernæring, såvel nationalt som internationalt. Som den
første i Danmark startede han en ernæringsenhed med samarbejde mellem kliniske diætister, læger og
køkkenet, på Rigshospitalet i 1990.
Jens tog initiativ til ernæringsscreeningssystemet NRS 2002, som i dag anbefales i Danmark og i ESPEN. Han har bl.a. belyst proteins betydning ved ernæring af patienter med leversvigt og stressmetabolisme og er medforfatter til mere end 100 videnskabelige artikler.
Han var med til at starte uddannelsen til kandidat i klinisk ernæring på Københavns Universitet som professor i klinisk ernæring (2003), tog initiativ til dannelse af Dansk Selskab for Klinisk Ernæring (DSKE) og var formand fra
1996-2003 og igen fra 2012-2016.
Jens Kondrup er i dag en efterspurgt national og international foredragsholder inden for Klinisk Ernæring.